Andre minimalt invasive hæmorideoperationer
Nedenstående behandlinger er alle såkaldt minimalt invasive indgreb. Dvs indgreb hvor den kirurgiske adgang til det syge område gøres helt skånsomt og minimalt, så forløbet efter operationen bliver lettere for patienten. Generelt er disse indgreb ikke så effektive som de gammeldags operationer, hvor det syge bare skæres væk, men modsat disse, hvor der kan gå mellem 3-5 uger inden vanlige aktiviteter kan genoptages, kan man ofte ved de minimalt invasive ingreb gå på arbejde efter en uges tid. Der er dog store individuelle variationer. Man må også påregne at 10-20 % har behov for et mindre supplerende indgreb for at blive hel tilfreds. Ofte kræver disse indgreb specialudstyr som fx lasere. Operationerne kan anvendes alene eller i kombination med andre minimalt invasive procedurer som fx LHP.( se laser hæmoride plastik)
Suturering eller laserlukning af hæmoridearterierne.
Ved dette indgreb lokaliseres hæmoridearterien med doppler, hvorefter den lukkes med en sutur. Derved nedsættes blodtilbudet til hæmoriderne som efterfølgende skrumper. Det er en dymamisk proces, hvorfor der kan gå et par måneder inden resultatet kan vurderes. 90 % kan genoptage normale aktiviteter i løbet af 3-4 dage.
Mucopexi:
Hvis der sammen med hæmoriderne er prolaps af slimhinde, kan det være nødvendigt at foretage en såkaldt mucopexi eller anopexi, hvor slimhinden ovenfor analkanalen sys harmonikaagtigt sammen, så den løse slimhinde kan trækkes op på plads. Udføres typisk som alternativ til Laserplastikken, hvor laseren føres ind i hæmoriden som bringes til skrumpning.
10-15 % har en del smerter de første dage efter operationen, men ofte er der kun moderate smerter, som kan forstyrre koncentrationen og forhindre normale aktiviteter omkring en uge. Moderate smerter ved afføring er også almindelige omkring en uges tid. !0% får fornyet hæmoridefremfald indenfor et år og ca 10 procent oplever generende blødning efter indgrebet
Mariskevaporation:
Hvis der er marisker, (hudflapper eller skintags) som ikke indeholder blod, skrumper disse ikke så meget på Diodelaserbehandlingen. Det kan derfor være nødvendigt at fjerne disse med C02 - laser, hvorved hudflappen fordampes. Da det efterlader et sår og derved øger smerteoplevelsen efter operationen, kan man med fordel vente op til 6 uger efter LHP, for at se hvor lidt der er tilbage, inden man beslutter sig for operation. Ved denne afventende strategi får man ikke lavet unødige store sår.
Der er ofte moderate smerter efter Marisk evaporation. Smerter der kan reduceres ved hyppige sædebade og eller anvendelse af Diltiazem creme (giver let lammelse af lukkemusklen). Regn derfor med mindst en uges arbejdsfrihed. Hvis metoden kombineres med vores specielle smerteblokade under et døgns indlæggelse, (som beskrevet i vejledningen om åben - operation af hæmorider) kan smerterne reduceres yderligere, både i intensitet og varighed.
Hvilken behandlingsstrategi, eller kombination af behandlinger, som beskrevet ovenfor, man skal vælge, afhænger dels af anatomien, men også af den enkelte patients ønsker og forventninger. Det aftales nærmere ved en forundersøgelse, hvor mulighederne vurderes ved en anoskopi. Herefter vejledes patienten under hensyntagen til fordele og ulemper, så patienten er i stand til at vælge den behandling og behandlingskombination, der passer bedst til patientens situation.
|