Udskriv

Laser Hæmoride Plastik

-LHP-

Laserbehandling af hæmorider med Diode laser.

Ved Diodelaserbehandling af hæmorider, såkaldt hæmorideplastik, fjernes der ikke noget væv, men hæmoriden skrumpes. Laserelektroden føres ind i hæmoridens blodkar gennem et lille snit i huden på den udvendige side af analkanalen. Laserenergien frigøres inde i hæmoridens blodkar, hvorved hæmoriden skrumper ca 30 % umiddelbart. I løbet af de næste - op til 6 uger -skrumper hæmoriden yderligere, så den oprindelige anatomi kan genskabes.

Link til billeder og animationsvideo af LHP

Fordelen frem for konventionelle operative teknikker er:

  • Meget få smerter efter operationen, med tilbagevending til normale aktiviteter i løbet af få dage. 90 % er således tilbage i normale aktiviteter indenfor en uge. Verdenslitteraturen angiver gennemsnitlig 32 dages sygemelding efter konventionelle hæmorideoperationer.

  • Intet besvær med sårpleje efter operationen.

  • Meget færre og mindre alvorlige komplikationer. Som det ses nedenfor er der et meget lavt komplikationsniveau og komplikationerne er som regel lette at behandle.

Specielt er det vigtigt, da der ikke fjernes noget væv, at der ikke er risiko for inkontinens og forsnævringer, som er frygtede komplikationer, efter konventionelle hæmorideoperationer. De komplikationer der er set efter LHP er:

Blødning under operationen 2,7 %. Nødvendiggør THD-procedyren, hvor hæmoridearterien lukkes med en sutur. (se vejledningen: supplerende hæmoridebehandlinger)

Blødning efter operationen: 0,6 %

Perianal trombose: 1,5 %. Viser sig ved tiltagende smerter. Blodkoaglet kan tømmes ud ved en simpel procedure i lokalbedøvelse.

Perianal byld. 0, 6%. Viser sig ved feber og tiltagende smerter.

Urinretension: 1, 7 %

Brændsår: 0, 3%

Hævelse af operationsområdet: 13 %

Hvis hæmoriderne er store eller der er ledsagende skintags, kan det være nødvendigt med supplerende procedurer. De procedurer der tilbydes på kirurgisk klinik Århus er også alle minimalt invasive med hurtig restitution til normale aktiviteter. Se under vejledningerne til suplerende procedurer.

 
Rolighedsvej 30, 8240 Risskov, Tlf. 86 19 93 30, Fax 86 19 55 44