 |
REFLUXReflux er en betegnelse for den tilstand, hvor mavesyren løber tilbage fra mavesækken til spiserøret og giver anledning til symptomer. De klasiske symptomer er halsbrand (en svidende brændende fornemmelse, der starter i mellemgulvet og spreder sig op bag brystbenet til halsen) og regurgitation ("overløb" eller opgylp af surt brændende vandet materiale). Der kan dog ses mange forskelligartede symptomer, lige fra en let svien i mellemgulvet til en stærk smerte, der kan forveksles med hjertekrampe, til synkebesvær. De fleste mennesker mærker lidt til disse symptomer i ny og næ, og kun hvis der er tale om mere end en til to tilfælde om ugen over længere tid eller svære symptomer, taler man om reflux. Refluxtendensen er i princippet livslang, men det mest almindelige er alligevel, at perioderne med refluxsymptomer kun udgør en tidsmæssig lille del af et langt liv. Selv inden for kort tid kan symptomerne variere, og de er påvirkelige af ydre faktorer, som foroverbøjet eller liggende stilling, stress, tobaksrygning, vægtøgning ligesom forskellige fødeemner, som stærk krydret mad, øl, vin og spiritus typisk kan fremprovokere symptomer. Dette forhold danner baggrund for den såkaldte on-demand behandling (se senere). Ved kikkertundersøgelsen kan der findes alt fra en normal slimhinde i spiserøret til svære ætsningsskader med skorpebelagte evt. blødende sår og forsnævringer. Ofte finder man et mellemgulvsbrok (hiatus hernie), der kan disponere til reflux, men da denne tilstand er meget almindelig i befolkningen, og hyppigst er symptomfri, kan et sådant fund ikke i sig selv tillægges betydning for symptomerne. Behandlingen er som regel medicinsk, hvis konservative tiltag som kostændring eller et par klodser under sengens hovedgære ikke hjælper. Kun i svære tilfælde, hvor maksimal medicinsk behandling gennem år har været nødvendig, eller hvor problemet overvejende skyldes regurgitation, som jo ikke ændres med medicin, kan operation komme på tale. Den medicinske behandling kan bestå i en kontinuerlig fast behandling, hvor der tages en fast dosis i et fast interval. Eller en såkaldt on-demand behandling, hvor medicinen tages efter behov. Her har man ofte fundet frem til en fast basisdosering, der så ved symptomgennembrud, eller før situationer der vides at fremkalde symptomer, suppleres med en øget dosis. Basisdoseringen finder jeg ofte ved at foretage en støddosisbehandling i kort tid med en ( for) stor medicinsk dosis. Der behandles eksempelvis i tre dage med en dosis, som med næsten 100 % sandsynlighed fjerner symptomerne. Er symptomerne mod forventning ikke væk efter denne periode, må anden årsag end reflux søges. Efter de tre dages behandling reduceres dosis gradvis, indtil man mærker lette symptomer igen. Ved dernæst at øge dosis lidt, har man fundet sin basisdosering. Denne basisdosering kan variere meget over tid. Det er derfor hensigtsmæssigt, at du indimellem justerer basisdoseringen, så du ikke i de lange perioder, hvor du ikke har behov for medicin, unødigt tager denne. Du kan bruge alle former for medicin, som neutraliserer eller nedsætter syresekretionen. Lige fra håndkøbsmedicin til dyre, men potente, receptpligtige midler som nexium eller pantoloc. Du vil ofte efter en gastroskopi blive udstyret med en recept, men det er ikke givet, at du skal fortsætte med præparatet. Mindre kan måske gøre det som basisbehandling, og så kan du gemme de dyre midler til symptomgennembrud. Du må gerne mærke lidt til dine symptomer som alle andre i befolkningen (lette og højst en til to gange ugentligt), men ellers er det vigtigt, at du holder dig symptomfri. Dels pga. den bedre livskvalitet, men også fordi der ellers vil være en øget risiko for kræft i spiserøret. Hvis det vurderes ved gastroskopien, at du har en øget risiko for at udvikle kræft, vil du blive tilbudt kontroller. Ellers er kontroller kun nødvendig ved ændrede symptomer eller synkebesvær.
marts 2008 Jan Lindholt
|